3 små spørgsmål

Min bispeeksamen ligger fast nu, d. 27 skal jeg sammen med 6 andre ordinanter op og vise Biskoppen at vi er dygtige nok til at bære et embede i den danske folkekirke. Jeg har aldrig haft det godt med at skulle udtrykke mine teologiske holdninger i plenum. På pastoralen gav jeg den gas, men der stod jo heller ikke andet på spil end at oplyse kirketosserne om hvordan mennesker ude i den virkelige verden ser den kirkelige og brugen deraf. Det var interessant og brugbart, også for de andre og jeg har startet forfra i den forstadskirke hvor jeg skal slå mine præstefolder den næste tid. De gamle præster der, er hårdnakket fladpandet, men samtidig umådelig søde. Men deres sans for virkeligheden er vitterligt begravet i tågerne. Det fortæller jeg dem, på en pæn måde naturligvis.
Men, at sidde på Biskoppens kontor og debattere teologi i samme rum som ham kvæulanten fra tidehverv og hende den kloge med det prominente navn, GISP!

Jeg skal besvare tre spørgsmål:

1. skrive en prædiken til dagen for min indsættelse
2. lavet et begrundet salmevalg
3. samt svare på hvorfor jeg vil være præst.

Den første kan jeg, det er endnu en tekst der handler om penge. de er helt tosset med pengetanker i Lukas evangeliet. Den anden får jeg hjælp til, min egen sangskat består af en potpuri af 7-11 salmer af mere kendt art. Men jeg kan heldigvis dække mig ind under at der er dåbsfolk og i østen stiger solen er indsunget hos de fleste. Men det tredie og sidste spørgsmål, Hvorfor? Nogle dage står det lysende klart for mig, andre dage et det som at kigge i et grumset mosevand. Når jeg står foran alteret og på prædikestolen, eller taler med mennesker om det med Gud. Så er jeg ikke et sekund i tvivl om at kaldet jeg hørte/drømte for 13 år siden er rigtigt og det giver mening. Men når jeg kigger på præsternes arbejdsvilkår, stressniveau, løn og favntat/slåskampe med den noget langsommelige institution som folkekirken er, så bliver billedet uklart og grumset. Det praktiske overfor kaldet.. Men lige som så meget andet så begynder det i barndommen..