I dag prædikede jeg for 3. gang

Man skulle tro at når jeg nu de sidste 13 år har vidst at det være pipekrave og præstegerning jeg ville, at jeg havde fået sat mig godt og grundigt på en eller anden prædikestol og øvet mig til ugenkendelighed. Rendt i kirke lige så snart muligheden bød sig, eller i det mindste opsøgt 'et kristent fællesskab' af en art.

Men nej, livet de sidste 12 år har for mig handlet om at lære at manøvrere rundt i livet, ikke på en prædikenstol. Derfor er der meget jeg skal lære, når nu det om lidt (en måneds tid) er min tur til pipekrave og kollats fra biskoppen. Jeg er stadig meget blufærdig over for visse ting, tro det eller lad være. Men jeg føler mig altid ydmyg når jeg skal til at skrive om evangeliet, belyse det udfra det liv vi lever i i dag. Få det til at give mening. Det der med at skrive om Jesus, det er jeg sg lidt bange for bliver påstand mod påstand og jeg kan se at jeg i mine prædikener er bedre til at skrive Vita delen end evangelium delen. Men det er der jo heldigvis råd for!

Learning by doing, for jeg skal prædike igen på søndag.

Her er ordene fra i dag:

I dag er det første søndag efter påske, så lad os rejse os og høre dagens evangelium:

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?«
Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!«

Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!«

Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?«
Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.«
Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig:
Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.«

Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!« Joh 21,15-19



Jeg elsker dig !

Tre små ord, som man kan vente på, ønske sig og drømme om.

Tre små ord som kan gøre en verden til forskel, tre små ord som er så magiske at de når de hviskes mellem to elskende, får de hjertet til at banke hurtigere og maven til at slå små hop. Når de siges første gang er de magiske, når de siges for sidste gang tragiske.

Tre små ord som er tegnet på den ultimative kærlighed, det er kærlighedserklæringen over dem alle!! Det er tre store ord, der får så forskellig betydning alt efter hvem og hvor de siges. De elskende der i nattens ly hvisker ordene til hinanden, forældrene til det nyfødte barn der står og ser på barnet sove og stille hvisker ordene ud i mørket eller ind i hjertet.


Kærligheden ER det største, det er uden tvivl livets kilde. Men i dagens tekst er det ikke den romantiske kærlighed der er i spil.

For kærligheden er mere, meget mere end tre store eller små ord, der får det til at sige hop inde i os. Kærligheden skal rumme tillid og tilgivelse for at kunne ånde og leve.

Tillid og tilgivelse, er tro og handling på den kærlighed vi har og deler. Og det er ofte her vi som mennesker kommer til kort. Vi vil så gerne kærligheden at vi glemmer at der er mere om snakken.

Det er fordi det ikke er helt let det der med tillid og tilgivelse, det er som om det ikke falder os helt naturligt at rumme de fejl og mangler, som mennesker nu engang begår.

Hvis vi kigger ud på det verdensbillede der dannes i medierne, så er det også perfektionen der hyldes. Mennesker uden fejl, de rige, de smukke og de kendte får en så stor betydning at det er der vi ser hen for at søge råd og vejledning. Der er forældre paneler, skønhedspaneler og karrierepaneler i morgentv hvor de rige og kendte giver os de mindre rige og kendte gode råd og vejledning med på vejen ud i verdenen. Det er som om at hvis vi ikke lige drømmer om en tur i Paradise, eller at gi den gas på X-faktor scenen, så er det slet ikke godt nok.

De blinde leder de blinde, kunne man fristes til at sige..

For når vi søger perfektion, illusionen om det perfekte, det ultimative i mennesker uden for os selv og omkring os selv. Så har vi mistet fodfæstet. Mennesket er ikke perfekt, vi fejler på livets vej. Vi snubler undervejs, tager beslutninger der viser sig at være rigtig dårlige, møder mennesker der ikke kun vil os det godt. Livet er ikke uden sorg og hårde tider. Gråd og brudte løfter. Det er nu engang de livsvilkår vi skabes ind i. Vi er jo i bund og grund bare mennesker og man siger jo det er menneskeligt at fejle.

Det er her tillid og tilgivelse kommer ind i billedet. Det er det vi mennesker ikke altid er lige gode til. Men det er der heldigvis råd for, vi kan øve os på det. Men når nu der ikke er et tillids og tilgivelsespanel i morgentv, hvor skal vi så vende os hen for at se eksempler på netop de to ting?

Vi kan starte med dagens tekst, vi kan se på hvad det er Jesus her vil vise os.

Jesus sidder til bords med Simon Peter. Simon har klokket i det, for først så svor han at Jesus kunne regne med ham, for derefter at benægte al kendskab og venskab. Ikke kun én gang, men hele tre gange. Jesus ved det godt.
Store ord, der blev svigtet da det virkelig gjaldt. Det er vi mennesker ret gode til. Jeg elsker dig, bare ikke når det bliver svært, eller besværligt? Vi ved det godt.

Jesus ved godt at Simon den nat da Jesus blev forrådt, ikke overvandt sin frygt og angst og stod fast ved sin tro. Derfor får han denne aften muligheden for at bekende sin tro igen, ikke kun én gang men tre. Jesus tilgiver Simon uden at stille krav og betingelser. Simons fejl bliver mødt med tilgivelse. Men Jesus stopper ikke der, i kølvandet på tilgivelsen udviser Jesus den ultimative kærligheds og tillidserklæring, han siger: Vogt mine får! Med andre ord, Jesus beder Peter passe på og lede dem som han elsker allerhøjest, dem som han har kær.

Jesus viser os en vej, hvor kærlighed, tilgivelse og tillid overtrumfer alt andet. Al nag, ufred og frygt smuldrer, der hvor de tre får plads til at gro. På samme måde som vores menneskelige skavanker, får et helt andet perspektiv når vi ser på dem i lyset af faderens, sønnens og Helligåndens kraft.

Jesus siger: Jeg er vejen sandheden og livet og i dagens tekst slutter han af med at sige: følg mig! En vej hvor der er tilgivelse og kærlighed at finde, hvor vi som mennesker får en hånd til at rejse os igen, når vi er faldet.

Følg mig siger Jesus, se det er også noget man kan øve sig på.