Livet herhjemme i forstaden overvælder mig til stadighed og jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for ikke at vælte omkuld. Ustrukturerede tanker, gøremål nu og senere, følelser og ventetid. Det står i en stor klar pærevælling og ethvert forsøg på at dukke eller manøvrere rundt i det kommer til kort.
Men jeg kan heldigvis se en ende på det, jeg står foran en ordination som præst i en af de kommende måneder. Ikke en ordination til drømmejobbet, det kan dog nås endnu, men til job med løntilskud i en af forstadskirkerne herude.
om ikke så forfærdelig længe, så er jeg præst med embede...
tirsdag den 16. marts 2010
Præst med embede
Indsendt af
Stine-Helene
kl.
08.36
Etiketter: Ego-livet, pastoral-livet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

3 kommentarer:
Kæmpe tillykke. Det er da fantastisk at du har taget et skridt frem mod en ordination til drømmejobbet ved at starte med noget mindre. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre dine fortolkninger og udlægninger.
Knus
Signe
Stort tillykke - drømmejobbet kan altid komme. Hilsen bente
Det bliver SÅ godt! Jeg lover at jeg sidder på din kirkebænk ind i mellem...
Send en kommentar