Den dårlige energi og vintergækker

Dengang da jeg boede på Amager, tæt på skoven og vandet, på kollegium med mange mennesker, mødte jeg en ganske fantastisk pige. Hun var ganske enestående, af hende lærte jeg mange ting og hun dukkede op på et tidspunkt hvor meget var kaos og lyset virkede lidt fjernt. Hun malede mig en engel som stadig har en prominent plads i min stue. Hun var en af dem der viste mig at lyset kan man vælge til, også i mørke tider. Hendes levende væsen og kære sind står for mig lysende klart selvom vi ikke har set hinanden i snart tre år. På facebook kan jeg læse at hun er glad og gør gode ting i sit liv og det glæder mig usigeligt.

Men en af de læresætninger jeg fik fra hende og med ind i resten af livet er: Når du bevæger dig, kan den dårlige energi ikke sætte sig fast i dig. Hun sagde det en forårs dag, solen skinnede og vi var gået igennem fælleden og ud til bryggen. Det var før luksus boligerne var helt færdige, dengang der stadig var lidt mystik at finde derude.

Jeg blev mindet om hendes ord her til morgen, da jeg bevægede mig ud i den iskolde forårs sol i rask trav, ad en omvej til min forstadssuperbrugsen. Jeg kunne mærke hendes ord gav mening og jeg så de sødeste små vintergækker på vej op og ud i livet.

Jeg kan mærke at tryghed og trøstende ord, solens fantastiske stråler alt sammen gavner min lidt slidte sjæl.