det passer ikke...

Jeg har to kager i køleskabet der står og skriger om at blive gjort færdig inden tidshorisonten før konfirmationen løber løbsk. Strygejernet oser bag mig og jeg har for ikke så få minutter side smækket med skabsdøren og forladt min mand og soveværelse med tåre i øjnene.

Der er ikke noget der passer og hvis det gør så passer det ikke sammen. Passer det sammen så har jeg ikke nogen sko der passer til og man kommer jo ikke i løbesko til en konfirmation vel?

Desuden så ved jeg slet ikke hvordan man gør! Jeg ved ikke hvordan jeg får nederdelen til at matche det andet i skabet, for jeg har virkelig ikke haft nederdel på siden halfemserne og dengang vidste jeg vist heller ikke bedre. Men jeg vil gerne kunne..

Lige nu er jeg træt af SU og studielivet, for jeg vil allerhelst gerne have råd til at købe noget der matcher nederdelen og de 2 par sko jeg faktisk mangler. Jeg klare det nok som så mange gange før, men det hjælper ikke på følelsen af at stå med en helt ny krop og overhovedet ikke vide hvad jeg skal stille op med den. Det er en frygtelig følelse af tilstrækkelighed og et område hvor mine akademiske evner slet ikke slår til.

Desuden så står jeg også med for 200,- strømpebukser, der så heller ikke matcher noget som helst..

Så det bliver bukser og en skjorte, som i de sidste 15 år. Det er godt jeg trods alt kan trylle med make-uppen..