I går aftes lå jeg under min dyne og havde en trang til at udskyde søvnen, velvidende at det ville hævne sig på dagen i dag. Jeg flappede mellem serier og Hanibal lektor på kanal 5 og endte på DR2.
Programmet der fik mig 'op af stolen' var dr's Univers, Aftenens tema var udbrændte præster og har pustet op under flammen vedrørende mit valg og mit kald.
Er jeg kaldet nok til at arbejde langt over 45 timer om ugen, for en løn de færreste ville have til et deltid job? ER jeg stærk nok til at overleve i et job, hvor hver 3. går ned med stress inden for de første år i Embede? Hvorfor og hvad er meningen med at blive kaldet til et job med så dårlige arbejdsvilkår og milljø?
Skal jeg virkelig være præst resten af mit arbejdsdygtige liv?
jeg ved godt at jeg måske skulle starte med at få skrevet mit speciale færdigt, men alligevel...
tirsdag den 21. april 2009
Fremtids udsigter..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Du ved bedst hva du er kaldet til ... MEN .. altså dammm ... har aldrig mødt et menneske før dig der er så .. bestemt til sit arbejde .. du har en fantastisk måde at møde folk på .. dine sognebørn kan prise sig lykkelige ..
desværre bliver det jo ik i jylland det bliver *G*
Griner, du er sød!
Men hvis du så programmet, ville du netop se at livet som præst desværre handler meget lidt om tro, sognebørn og livet..
Det er dét der skræmmer mig!
at stå på tersklen til et nyt liv / ny måde at leve på ER skræmmende .. mon ik det er lige så meget det der skræmmer ??
håber du får fred i sindet igen snart ... du er bare så dejlig husk på det
Jeg så programmet med et halv øre og tænkte på dig. Jeg er sikker på du bliver den mest fantastiske præst og at du er stærk og ikke mindst har mennesker omkring dig, der aldig vil lade dig komme så langt ud, at du går ned med stress. Som Astrid siger, så er det altid skræmmende at stå på tærsklen til noget nyt, det er jo blandt andet derfor at menneskeheden har så mange overgangs-ritualer... og se så lige at få skrevet det speciale færdigt ikk?
Send en kommentar