The worst day of my life..

Det var det manden sagde da han, stadig graadkvalt skulle fortaelle om 9/11 haendelserne. Vi stod med udsigten ud over WTC sitet, med kraner og mennesker der arbejdede. Det goer de ogsaa om aftenen.

Vi er i New York og det hele er stort, hoejt og meget meget langt fra lille DK. Men det er fedt!

I dag bliver nok en af mine bedste dage, en kontrast til tour guiden Joel fra igaar.

For om lidt saa kommer min veninde koerende fra Conneticut og hjaelper mig i kjole og make-up, soerger for at alt sidder som det skal og at vi kommer til City Hall. For der skal min mand og jeg giftes til middag. Lidt uvirkeligt er det stadig her i hotel lobbyen, hvor cheasy amerikanske klasikker spiller fra radioen og kaffen er rygende varm. Min kommende er i bad og jeg taenker tanker om for og nutid. Fremtiden, den tager vi senere ;)

jeg har lidt travlt

Der sker så meget, at jeg næsten ikke kan nå at følge med.. Listerne i min kalender bliver længere og længere. Jeg forsøger at skabe mig overblik over bryllup, skole, rejsen til NY og huskede jeg at sige at vi skal giftes om 2½ uge i New York City??

Ringene står på hylden, og kjolen skal jeg hente i morgen 8 dage og jeg kan prøve både en str 50 og en 48, jeg er SÅ spændt på hvilken en af størelserne der passer.

Jeg nyder tiden, slås med følelserne som er der hele tiden.. Alle de følelser der har været begravet i de sidste 53 kg fedt. Vægten står vist stille eller tog jeg på? Måske var jeg bare forstoppet igen, var det ikke det jeg var eller er? Vi har valgt salmer, og folk til at hjælpe til i kirken og jeg skal huske at sende invitationerne igen, for ikke alle har vist fået.. Jeg fryser helt sindsygt meget og jeg er tæt på at nægte at have min vinterjakke på, for køn er den ikke og så er den forstor.. Lillebror niels kiggede på mig og sagde; Holdkæfthvorerdublevettyndsøster... og rystede lidt på hovedet.. Jep, min familie kan ikke genkende mig på gaden..
Tilgengæld så er min mor en spade..

Kim bliver sur og opgiven fordi det hele er lidt besværligt, aka der er mange ting at tænke over.. og jeg får skyldfølelse helt ned i tærene.. lækkert mønster at slæbe rundt på ikke?

Huskede jeg at skrive at mine bukser fra zizzi er en str 46 og str 46 fra bilka er lidt for stor??

Jeg tror godt jeg kan sove nu

Så er det kirketid..

Eller om en time begynder klokkerne i sognet at kime til kirke, denne gang skal jeg være med.. Iført alba og med øvelse i højtlæsningstalenter og nogle få stemmetræningsøvelser er jeg rustet til at deltage og gennefører dagens højmesse..

Det er SÅ sejt!!

der er så meget andet i livet..

end kip og kævl..

for eksempel så skinner efterårssolen her til morgen, der var mælk til kaffen og forstadslivets lyde brummer og summer lystigt derude i den knap så kolde morgen.

I dag skal jeg på kommunen med vores ægteskabserklæringer, på kordegnkontoret med navneskift ansøgning og med præsten til bisættelse.

Vi skal finde en alba jeg kan have på, på søndag når jeg skal deltage i Gudstjenesten og i aften skal jeg ud og se bold med min kommende mand.

Så jeg må konkluderer at ovenover og nedenunder det hele, så er livet faktisk gennemsyret af gode ting, mennesker og fremadrettet handlinger.

4 halve med skyld på...

Værsågod så er der serveret!!

Det kunne hun næsten lige så godt have sagt, og hun bliver ved.. gemt i lange sætninger om kommunikation og fejlkommunikation og man skal da tale om det ord. Får jeg lige et par ekstra til tallerkenen.

bla bla bla... fødselsdag.. bla bla bla.. din bror bliver jo 20.. bla bla bla nu var du der jo ikke da han blev student.. bla bla bla.. han bliver jo ked af det og skuffet.. bla bla bla

Fuck hun må have det skidt! Jeg sagde fra, ikke der i telefonen.. Nu har jeg jo skulle passe på hende, tage hensyn til hende, synes det var synd for hende og tie stille i kølevandet i 36 år, så tager nok lidt tid at nå til næste skridt.. Men jeg skrev en kort mail,

hey muddi

jeg har tænkt lidt over det med kommunikationen.

Jeg havde ikke spurgt dig om du ville med den 4, hvis ikke det betød noget for mig. Ja det er min kirke og det er mit valg, men det var mit forsøg på at delagtiggøre dig. Fejlslagent desværre. Tro det eller ej, så betyder alt det her bryllupshaløj noget. ;)

Når du har det skidt og du er vred, så tror jeg ikke vi skal tale i telefon sammen. Vores telefon samtale i fredags var så ubehagelig, at det tog mig det bedste af weekenden at ryste af mig. Det er ikke et situation jeg har lyst til at stå i igen. Og jeg ved bestemt godt at livet ikke altid er lige happy go lucky..

det var vist de tanker om kommunikation, nu vil jeg gå i seng
kærlig hilsen

hun blev sur.. og skrev på facebook at noget havde ødelagt hendes dag..

En god veninde havde gode ord med på vejen igår i telefonen, jeg skal til at skrive den slags guldkorn ned!

Men jeg har bidt mig fast i ord som at handlinger skal være fremadrettet og noget med at klippe navlestrengen..

Nogen der har en kopi af 'Cut the cord for dummies'?

På min facebook skal der i dag stå at livet er fuld af udfordringer og velsignelser, og intet af de to kommer af sig selv..

fornemmelser for barndommen..

Min spiseforstyrelse brager igennem i disse dage.. Det er egentlig ikke noget jeg bemærker i min hverdag med ostemadder, yoghurt og ekstra kød på tallerkenen. Men når jeg står i en bager sammen med svigermor for at købe træstammer til min mand, kan jeg mærke trangen til at købe hver en eneste ting derinde og når jeg står over for et menu kort til enten en cafe eller i et pizzeria så er det samme trang der melder sig. Jeg får en trang til at købe, som om det gjaldt mit liv. Jeg ved det er min spiseforstyrelse der danser for mine øjne og jeg er lykkelig for at jeg har fornuft nok, erfaring nok og er opereret nok til at jeg jo ved det ikke nytter.

Jeg må nok hellere se på HVORFOR det er at trangen igen viser sit smågrimme ansigt.. Og når det kommer til stykket så ved jeg det jo godt, jeg ved jo godt at det handler om alle de følelser og oplevelser som har ligget begravet i de sidste 53 kg fedt.

En små dårlig film på tv2 zulu kan få mig til at bryde sammen, det er ikke hvilken som helst film, men en film hvor det underlæggende tema er, hvor galt det kan gå hvis man bliver tvunget ud i at blive voksen for hurtigt. Noget i mig dukkede op til overfladen, og jeg måtte komme overens med tanken om at man som 8-10. årig ikke af sig selv bliver voksen og moden. Det er noget forældre og livsomstændigheder klare udmærket selv. Jeg hulkede inderligt imens jeg ikke kunne lade være med at tænke på hvor tarveligt mine forældre havde været. Jeg hulkede ordene tarveligt ud igennem tåre og snot, alt imens min kommende mand trøstede det bedste han havde lært. Det er min fornemmelse at mine forældre ikke selv magtede rollen som voksen og derfor stillede krav til mig om at ’være’ det. Det var en svær pille at sluge, men jeg har lært at lytte til mine fornemmelser omkring min barndom og opvækst. For gør jeg ikke det, så er jeg faktisk ikke bedre end de voksne der ikke lyttede til mig da jeg var barn. De voksne der ikke mente at min stemme var betydningsfuld.

Så jeg lytter til mig selv, jeg ære mine følelser og jeg gør alt andet end at skubbe dem ind under maden. Men det er hårdt! Men det er min virkelighed og selvom det faktisk har været det i mange år, så er det først nu detaljerne dukker op og det gør de for der er ikke længere noget sted at gemme dem i.

Men min mor forstår også at puste til ilden, det er en lang historie og jeg vil skåne jer for alle detaljerne. Men vi skal jo giftes og jeg har undervejs igennem de mange planlægninger oplevet min mor enten være på tværs, eller med på vognen, ville bestemme, eller som nu nægte at involvere sig. Det sidste er også helt ok, men kunne hun ikke bare sige nej tak som almindelige mennesker? Næ nej, min kære mor kan ikke dy sig for at hvisle igennem tænderne i det toneleje jeg så godt kender fra min opvækst og min ungdom og som voksen. Det er det der toneleje der skal gøre det klart for mig at jeg har gjort noget galt, at noget er galt og det er min skyld og at det forventes at jeg faktisk tager skylden. Men ikke noget med at sige tingene direkte, nu kan jeg jo bare lære det!

Desværre så kender jeg min mor godt nok til at vide hvor infernalsk ondskabsfuld hun kan blive, hævngerrighed og selvretfærdighed følger med i kølevandet. Jeg har lagt ryg til det i mange år og jeg har oplevet hende agere sådan overfor mine brødre på sidelinjen. Det varer sjældent længe, så bliver hun ’god’ igen. Men i fredags kørte hun samme stemme, toneleje og ligegyldighed af overfor mig. Hun siger det ikke direkte, men der var ingen tvivl der var noget jeg skulle lære.. Ting har konsekvenser, den sætning har jeg hørt en million gange. Jeg blev så gal at jeg faktisk ringede tilbage for at sige til hende at hvis hun havde noget hun ville ud med, så synes jeg hun skulle tage at lægge tingene på bordet og ellers holde sin kæft. Hun tog ikke telefonen, og jeg har ikke taget den siden. Hun får ikke lov til at blive ’god’ igen, i denne omgang. Efter en aften opløst i tåre, med lange telefonsamtaler til dem der kender mig længst, gik det lørdag morgen op for mig at det på mange måder mental terror hun kører af på os, i dette tilfælde mig, når hun agerer som hun gør. Det må man ikke overfor sine børn, det må man bare ikke. Men hun har gjort det lige så længe jeg kan huske.

Det er nu jeg har brug for en terapeut, men det må vente lidt endnu for først skal vi giftes. Men jeg har brug for en der kan hjælpe mig med at finde redskaberne til at håndterer de følelser der dukker op, den vrede mod mine forældre og den sorg der kommer med i kølevandet. Lige nu er jeg stolt af mig selv, stolt af at jeg mærker efter og lytter til mine fornemmelser og følelser, jeg tror det er en lang del af vejen. Jeg accepterer dem alle som en del af min virkelighed, og det tror jeg er næste skridt. Jeg er stolt af at jeg ikke vender skyld og skam indad, mod mig selv, men udad og giver både skylden og skammen videre, for jeg vil ikke have dem og de har faktisk aldrig været mine.

Nu vil jeg gerne lærer hvordan jeg programmerer de mønstre ud af mit liv, så jeg ikke begår samme, lige nu, utilgivelige fejltagelser med mine egne børn. Det er vist godt at jeg både er klogere, visere og kønnere end begge mine forældre hva.. ;)

Stud.Teol

Jeg tror det er derfor jeg græder, altimens svigermor afkalker sommerhus kaffemaskine og vinden synger i masterne udenfor..

Stud.Teol er det jeg altid vidste at jeg var, i al den tid hvor jeg slet slet ikke vidste hvem jeg var..

Det mirakuløse er at når jeg sidder her og ikke længere er stud teol, så ved jeg hvem jeg er, hvor jeg skal hen og hvem jeg skal derhen sammen med. Og bedst af alt, det skal jeg fordi jeg selv har valgt det..

Jeg er stadig mig..